Fremtidens arbejdsmiljø - 2020-planen
Prioriteringen af den fremtidige arbejdsmiljøindsats skal fastlægges inden udgangen af 2010, hvor den nuværende 2010-plan udløber.
Arbejdstilsynets rapport 'Fremtidens arbejdsmiljø 2020' skal danne grundlag for de nye prioriteringer på arbejdsmiljøområdet frem mod 2020.
Tre omdrejningspunkter
Rapporten kortlægger blandt andet:
- De væsentligste arbejdsmiljø-problemer i dagens Danmark
- Hvordan arbejdsmarkedet kommer til at se ud frem mod år 2020
- Viden om virkemidlernes effekt i relation til fremtidige arbejdsmiljøproblemer
Fagligt grundlag for politisk prioritering
Rapporten er blevet til i samarbejde mellem Arbejdstilsynet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadestyrelsen. Den skal fungere som den faglige baggrund for den nye prioritering af arbejdsmiljøarbejdet.
Den nye prioritering skal besluttes inden udgangen af 2010
Rapporten er blevet sendt til arbejdsmarkedets parter, der frem til midten af maj kan komme med deres bemærkninger til den nye prioritering, som regeringen vil beslutte inden udgangen af 2010.
Læs hele rapporten om fremtidens arbejdsmiljø 2020