Mere dialog om sygefravær skal hjælpe langtidssyge med at bevare tilknytningen.

150.000 sygemeldte hver dag

Der findes ingen statistik over det samlede sygefravær i Danmark og udviklingen over tid. Men analyser baseret på forskellige sektoropgørelser viser, at der i 2006 gennemsnitligt var 150.000 sygemeldte hver dag i året. Det svarer til cirka fem procent af arbejdsstyrken. Men det er 20 procent af lønmodtagerne, der står for 80 procent af sygefraværet.

Sygefraværet har store omkostninger

Sygefraværet skønnes årligt at koste samfundet mindst 37 mia. kr. i form af udgifter til sygedagpenge og løn under sygdom. Og så er der ikke taget højde for udgifter i sundhedsvæsenet til behandling mv., eller det produktionstab, som følger med sygefraværet, dvs. værdien af det arbejde, som ikke bliver udført.

Sygefravær kan have store personlige konsekvenser for den enkelte sygemeldte. Det gælder både menneskeligt, arbejdsmæssigt og økonomisk. Jo længere sygefraværet er, jo større er risikoen for, at den sygemeldte ender med at forlade arbejdsmarkedet
(Kilde: Analyse af sygefraværet. Beskæftigelsesministeriet 2008).

Sygefraværet i DK ligger i midten internationalt

Det gennemsnitlige sygefravær i Danmark ligger under sygefraværet i de lande, vi plejer at sammenligne os med (De skandinaviske lande og Holland, Belgien). Og ligger ca. i midten sammenlignet med OECD-landene. I 2004 lå det danske sygefravær i gennemsnit på ca. 10 dage per år. Til sammenligning var gennemsnittet i Sverige og Norge på over 20 sygefraværsdage.

Færre langtidssyge vender tilbage til arbejdet i Danmark

Selvom sygefraværet i Danmark ligger relativt lavt i forhold til andre OECD-lande, tager det markant længere tid for danskere at vende tilbage til deres arbejde efter en periode med længerevarende sygefravær sammenlignet med lande som Holland, Sverige og Tyskland.

Sammenlignet med andre lande er vi også mindre gode til at begrænse, at langvarigt sygefravær fører til arbejdsophør før tid. Det kan hænge sammen med, at vi ved sygdom og fravær traditionelt har fokuseret på behandler- og sundhedssystemet, dvs. langt væk fra arbejdspladsen. I dette såkaldte ’care disease’ paradigme, opfattes arbejde og arbejdsplads ofte som et sted, hvor en sygdom kan forværres. En forestilling der let forstærkes hos den sygemeldte.

Fra fokus på sygdom til fokus på arbejdsevne

I modsætning til et entydigt fokus på behandlersystemet, har international forskning gennem de senere år vist, at den mest effektive vej til at genvinde maksimal arbejdsevne og forebygge tilbagefald er at forblive i sit arbejde eller hurtigt vende tilbage til arbejdet efter sygdom. I dette såkaldte ”Disability prevention” paradigme, handler det om at bevare en så tæt tilknytning til arbejdslivet som muligt.

Tilpasning af arbejdets indhold og omfang

Forskning og erfaring taler således for, at der gennem et koordineret samarbejde mellem arbejdsplads, social- og sundhedssektoren og den sygemeldte, kan opnås en hurtigere og mere varig tilbagevenden til arbejdet for et stort antal sygemeldte. Det kan blandt ske gennem tilpasninger af arbejdets indhold og omfang – oftest tidsbegrænset.

Den traditionelle kliniske udredning i starten af et sygdomsforløb er stadig nødvendig, men kun som en del af den overordnede planlægning af arbejdsevnebevarelsen.

Ny lov skal hjælpe syge med at bevare tilknytningen

I maj 2009 vedtog Folketinget en ny lov om sygefravær. Den nye lov hviler på grundideen om, at syge skal hjælpes med at fastholde tilknytningen til deres arbejdsplads. Det skal blandt andet ske gennem mere dialog om sygefravær på den enkelte arbejdsplads og tilbud til syge, så de kan være mere aktive under sygeforløbet.

Centrale elementer i indsatsen for at bevare kontakten til arbejdspladsen er:

• Sygefraværssamtale inden for fire uger
• fastholdelsesplan
• mulighedserklæring
• opfølgningssamtaler i jobcentret
  

Den nye lov udspringer af trepartsaftalen om sygefravær, som regeringen indgik med arbejdsmarkedets parter i efteråret 2008. Læs mere om den nye lov og de enkelte elementer.

Og på www.sygmedjob.dk som beskæftigelsesministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriets samt parterne i sygefraværsaftalen står bag.